Det sidste, man har lyst til, når man lige har afsluttet en lang dag på sit fuldtidsjob, er at starte på et andet job. Hvis du er en af dem, der gerne vil tjene lidt ekstra penge, leder du muligvis efter en sidehustle, der kræver mindre tid i hverdagen. Måske leder du endda efter en løsning, hvor du kan tjene penge i søvne.
Det kan du faktisk med passiv indkomst. Det kræver ofte tid og energi i starten at opbygge en indtægtskilde, men når først den er etableret, kan du fortsætte med at tjene penge uden at det kræver en stor indsats fra din side.
12 måder at tjene penge i søvne på
- Udlej ubrugt plads
- Lav og sælg onlinekurser
- Start en dropshipping-virksomhed
- Start en YouTube-kanal
- Sælg dine billeder som stockfotos
- Start en blog
- Tjen penge på din hobby med håndlavede produkter
- Kom i gang med affiliate-marketing
- Sælg produkter med print-on-demand
- Tjen renter på en opsparingskonto med høj rente
- Skriv og sælg en e-bog
- Del din internetforbindelse
Her er 12 idéer til passiv indkomst, der kan hjælpe dig med at tjene penge, mens du sover:
1. Udlej ubrugt plads
Hvis du har et gæsteværelse, en garage eller et anneks, som står tomt, kan du tjene penge ved at leje det ud. Du kan fx annoncere rummet på boligportaler som Boligportal, Boligsiden, FindRoommate eller i lokale Facebook-grupper. Du kan også dele opslag på sociale medier eller hænge opslag op i dit lokalområde.
Når du får henvendelser, kan du gennemgå ansøgningerne og vælge en lejer, der passer godt til boligen. Det er en god idé at lave en skriftlig lejekontrakt, hvor I aftaler ting som husleje, depositum, regler for boligen og hvordan udgifter til fx el og varme håndteres. Hvis du er i tvivl om reglerne, kan det være en god idé at få juridisk rådgivning, så din lejekontrakt lever op til reglerne i den danske lejelov.
Har du en parkeringsplads, du ikke bruger, kan du også udleje den via tjenester som fx EasyPark. I større byer kan en parkeringsplads være eftertragtet, og det kan blive en nem sidehustle, der giver en stabil ekstra indtægt. Når først aftalen er på plads, kan det være en enkel måde at tjene penge i søvne på.
2. Lav og sælg onlinekurser
Hvis du har viden inden for et bestemt område, fx naturvidenskab, matematik eller fitness, kan du lave et onlinekursus og sælge det på platforme som Thinkific, Udemy, Skillshare eller Lumant.
Vælg gerne et emne, der ikke ændrer sig for hurtigt. Et kursus om fx biologi eller grundlæggende programmering kan være relevant i mange år, mens indhold om trends på sociale medier hurtigt kan blive forældet. Hvis du vil gøre dit emne mere konkret, kan du bruge et værktøj som ChatGPT til at finde idéer til kurser og lave et udkast til kursusindhold. Når først kurset er produceret og lagt online, kan det fortsætte med at generere indtægter i lang tid, uden at det kræver noget fra din side.
3. Start en dropshipping-virksomhed
Med dropshipping sælger du produkter i din webshop uden selv at have et lager. I stedet samarbejder du med en leverandør, der opbevarer varerne og sender dem direkte til kunden, når der kommer en ordre.
Det betyder, at du ikke selv skal pakke varer eller holde styr på lagerbeholdning. Derfor kan dropshipping være en oplagt måde at skabe passiv indkomst på. Mange vælger fx at bruge Shopify til at oprette en dropshipping-butik, fordi platformen gør det relativt nemt at komme i gang.
Når butikken først er sat op og kører, kan den fortsætte med at generere salg, også når du ikke arbejder aktivt. På den måde kan en webshop i bedste fald blive en indtægtskilde, der hjælper dig med at tjene penge, mens du sover.
4. Start en YouTube-kanal
YouTube har milliarder af brugere hver måned. Antallet af månedlige aktive brugere på YouTube nåede faktisk helt op på 2,7 milliarder i juni 2025. Derfor kan platformen være en interessant mulighed, hvis du vil skabe en indtægt online.
Når du starter en YouTube-kanal, er det en god idé at vælge et emne, du har lyst til at arbejde med i længere tid. Det kan fx være gaming, guides, musik, meditation eller andre typer indhold, som mange søger efter. Hvis du allerede gamer i din fritid, kan du fx optage dine spil og dele dem på en gamingkanal. Hvis du laver musik, kan du udgive videoer med musik til afslapning, studie eller meditation. Hvis dine videoer klarer sig godt på platformen, kan du tjene passiv indkomst ved at tilføje affiliate-links i dine videobeskrivelser, kommentarer og på din kanal.
Du kan begynde at tjene penge på din YouTube-kanal gennem YouTube Partner Program (YPP), når du enten du:
- når 1.000 abonnenter og 4.000 visningstimer inden for de seneste 12 måneder
- eller når du når 1.000 abonnenter og 10 millioner offentlige visninger på YouTube Shorts inden for 90 dage
Når først dine videoer ligger online, kan de blive ved med at generere visninger og annonceindtægter langt ud i fremtiden, især hvis dine videoer går viralt.
5. Sælg dine billeder som stockfotos
Hvis du interesserer dig for fotografering, kan du overveje at sælge dine billeder som stockfotos. Mange virksomheder, marketingfolk og indholdsskabere køber billeder til fx hjemmesider, reklamer, præsentationer og opslag på sociale medier.
Du kan uploade dine billeder til platforme som iStock, Shutterstock eller Alamy. Hver gang nogen køber licens til at bruge et af dine billeder, får du en betaling. Beløbet kan variere, men det kan sagtens løbe op i et forholdsvis pænt beløb over tid, især hvis dine billeder bliver downloadet mange gange.
Fordelen ved stockfotos er, at det samme billede kan blive solgt igen og igen. Hvis du allerede har et stort arkiv af billeder, kan du derfor uploade dem og øge dine chancer for at skabe en passiv indtægtskilde. Med tiden kan det blive endnu en måde at tjene penge i søvne på.
Hvis du har en drone, kan du også sælge droneoptagelser, da der er stigende efterspørgsel efter den type billeder og videoer. Platforme som Pexels eller DroneStock kan være et godt sted at starte.
6. Start en blog
Du kan også tjene passiv indkomst ved at starte en blog om et emne, du interesserer dig for. Det kan fx være forretning, marketing, rejser, mad eller noget fra dit daglige arbejde. Hvis du synes, det er sjovt at skrive dit første blogindlæg, kan du gøre det til en fast vane og gradvist opbygge et publikum.
For at komme i gang skal du vælge en niche og en platform til din blog. Shopify har fx en indbygget blogfunktion med tilpasselige temaer, som gør det nemt at oprette og udgive indhold.
Når du først har opbygget trafik, er der flere måder at tjene penge på din blog. Du kan vise annoncer, tilbyde betalt medlemsindhold via tjenester som fx Patreon, sælge digitale produkter som skabeloner eller bruge affiliate-links. Med affiliate-links får du provision, når læsere klikker på dine links og køber produkter fra andre virksomheder.
7. Tjen penge på din hobby med håndlavede produkter
Hvis du allerede laver håndlavede produkter i din fritid, kan du overveje at gøre din hobby til en indtægtskilde. Du kan fx sælge dine produkter på din egen webshop via en platform som Shopify.
Alternativt kan du sælge dine varer på markedspladser som Etsy eller Amazon Handmade, hvor mange allerede leder efter håndlavede produkter.
8. Kom i gang med affiliate-marketing
Affiliate-marketing er en model, hvor du tjener penge ved at anbefale produkter eller tjenester fra andre virksomheder. Når nogen klikker på dit unikke affiliate-link og gennemfører et køb, får du en provision.
Denne metode fungerer særligt godt, hvis du allerede har et publikum online. Det kan fx være gennem en blog, en YouTube-kanal, et nyhedsbrev eller sociale medier. Her kan du dele links til produkter, du anbefaler.
For at komme i gang kan du tilmelde dig affiliate-programmer, der forbinder brands med indholdsskabere. Et godt eksempel er Shopify Collabs, som gør det muligt at samarbejde med brands og tjene penge på de produkter, du promoverer. Hvis du har en engageret følgerskare og vælger de rigtige samarbejder, kan du stort set tjene penge i søvne med affiliate-marketing, hver gang nogen klikker og køber via dine links.
9. Sælg produkter med print-on-demand
Print on demand (POD) er en forretningsmodel, hvor produkter først bliver produceret, når en kunde køber dem. Det betyder, at du kan sælge varer uden selv at skulle investere i lager eller håndtere forsendelse.
Hvis du har flair for grafisk design, kan du fx lave dine egne designs til t-shirts, krus, kasketter eller rygsække. Når en kunde bestiller et produkt, står din print-on-demand-partner for både produktion og levering.
Du kan oprette en webshop og integrere den med Print on demand-tjenester som Printful, Printify eller Gelato, som begge fungerer godt sammen med Shopify. Når først din butik er sat op, kan den fortsætte med at generere salg.
10. Tjen renter på en opsparingskonto med høj rente
Når du har betalt dine faste udgifter hver måned, kan du overveje at sætte noget af dine penge ind på en opsparingskonto med høj rente. Den type konto giver typisk en højere rente end en almindelig bank- eller opsparingskonto.
Renten på en opsparingskonto er ofte angivet som årlig rente, og den afgør, hvor meget du tjener på dine opsparede penge. Hvis en konto fx giver 5 % i rente, vil du tjene 5 % om året på det beløb, du har stående.
Det er en god idé at vælge en bank, der er dækket af indskydergarantien (Garantiformuen). Det betyder, at dine indskud normalt er beskyttet op til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.) pr. person pr. bank, hvis banken skulle gå konkurs. Over tid kan renter på opsparing være en nem måde at opbygge passiv indkomst, så du i praksis kan tjene penge i søvne.
11. Skriv og sælg en e-bog
Du kan også tjene penge online ved at skabe digitale produkter, som folk kan købe igen og igen. En e-bog er et godt eksempel på et digitalt produkt, der kan sælges længe efter, det er udgivet.
Hvis du har viden om et bestemt emne, kan du skrive en fagbog og dele din ekspertise. Hvis du foretrækker at skrive historier, kan du prøve kræfter med fiktion, noveller eller en roman.
Du kan udgive e-bøger på platforme som Amazon Kindle Direct Publishing (KDP), Apple Books, Bookmundo eller Books on Demand. Når bogen først er udgivet, kan den fortsætte med at generere salg over tid, og en succesfuld bog betyder, at du stort set kan tjene penge, mens du sover.
12. Del din internetforbindelse
En mindre kendt måde at tjene ekstra penge på er ved at dele din internetforbindelse med virksomheder, der har brug for adgang til netværksdata. Tjenester som Honeygain gør det muligt at dele ubrugt båndbredde via en app.
Appen bruger din internetforbindelse til opgaver som indholdslevering eller web crawling. Samtidig bliver brugernes data krypteret for at beskytte privatlivet.
Mens appen kører i baggrunden, optjener du kreditter, som senere kan udbetales som penge. På Honeygain kan du fx hæve din saldo, når du når et bestemt beløb. Selvom indtjeningen typisk er begrænset, kan det være endnu en måde at tjene penge på, mens du sover.
Ofte stillede spørgsmål om, hvordan man kan tjene penge i søvne
Hvad kaldes det, når man tjener penge i søvne?
Det kaldes passiv indkomst. Det betyder en indtægtskilde, der fortsætter med at skabe indkomst, efter den først er blevet opbygget, og som kun kræver begrænset vedligeholdelse. I praksis er det derfor muligt at tjene penge i søvne, hvis indtægtskilden er sat rigtigt op.
Er det svært at tjene passiv indkomst?
Det kan kræve både tid og energi at opbygge en passiv indtægtskilde. Hvis du fx udlejer et værelse, skal du først finde en lejer, lave en kontrakt og sørge for, at boligen bliver vedligeholdt. Men når først systemet er på plads, kan det blive en stabil indtægtskilde.
Er passiv indkomst en pålidelig måde at tjene penge på?
Det afhænger af den metode, du vælger. Mange former for passiv indkomst kræver en indsats i starten og giver ikke nødvendigvis resultater med det samme. Over tid kan aktiviteter som at sælge stockfotos, arbejde med affiliate-marketing eller udgive onlinekurser udvikle sig til indtægtskilder, der fortsætter med at generere penge i flere år frem.


