Leder du efter en måde at tjene ekstra penge i din fritid? Mange vælger at supplere deres indkomst med et sidejob i weekenden.
Uanset om du vil tjene lidt ekstra til opsparing, have lidt mere luft i økonomien eller prøve kræfter med et nyt område, findes der masser af muligheder at vælge mellem. I denne artikel har vi samlet en række idéer til sidehustles, som kan hjælpe dig i gang.
Tjek listen med forskellige sidehustles nedenfor.
Bedste idéer til et sidejob i weekenden
Vil du prøve kræfter med et weekendjob og tjene ekstra penge? Her er nogle idéer til fritidsjobs, du kan gå i krig med:
Servicebaserede sidejobs
- Babysitting eller børnepasning
- Bartending eller servering
- Hundeluftning eller kæledyrspasning
- Madlevering
- Fitnessinstruktør
- Havearbejde
- Guidede ture
- Huspassning
- Flyttehjælp
- Mystery shopping
- Rengøringsjobs
- Eventplanlægning
- Personlig styling og shoppinghjælp
Babysitting eller børnepasning
Hvis du godt kan lide at være sammen med børn, er hjemmegående forælder eller bor i et område med mange familier, kan børnepasning være et oplagt sidejob i weekenden. Formelle kvalifikationer er sjældent et krav, men førstehjælpskursus og erfaring med børn er en fordel. Platforme som fx MinBabysitter.dk kan hjælpe dig med at finde familier, der har brug for hjælp.
Bartending eller servering
Barer og restauranter er ofte travlest om aftenen og i weekenden. Derfor kan servering eller bartenderarbejde være et oplagt weekendjob. Hvis du trives i et tempofyldt miljø og kan lide at arbejde med mennesker, kan det være værd at høre hos restauranter eller barer i dit lokalområde.
Hundeluftning eller kæledyrspasning
Hvis du holder af dyr eller bor i et område med mange kæledyr, kan hundeluftning eller kæledyrspasning være en god måde at tjene ekstra penge på. Du kan besøge kunders hjem og passe deres kæledyr eller tilbyde pasning hjemme hos dig selv.
Madlevering
Levering af mad eller dagligvarer er et fleksibelt sidejob i weekenden, hvor du selv kan vælge dine arbejdstider. Arbejdet består typisk i at hente mad fra restauranter eller varer fra supermarkeder og levere dem til kunder. Du skal normalt have kørekort og bil, men i nogle områder kan du også levere på cykel eller knallert.
Fitnessinstruktør
Hvis du træner meget eller har erfaring med fx yoga, spinning eller styrketræning, kan du undervise hold i et fitnesscenter eller online. Mange hold ligger om morgenen eller i weekenden, hvilket gør det oplagt som et ekstra job ved siden af et fuldtidsarbejde. De fleste fitnesscentre kræver dog en instruktøruddannelse.
Havearbejde
Mange husejere vil gerne bruge deres weekend på noget andet end havearbejde. Derfor kan du tilbyde hjælp med fx græsslåning, hækklipning eller generel havepleje. Du skal typisk investere i udstyr som plæneklipper og transport, men hvis du får faste kunder, kan det give en stabil ekstra indkomst.
Guidede ture
Hvis du bor i en by eller et område med mange turister, kan guidede ture være et interessant sidejob. Du kan tilbyde klassiske byture eller specialisere dig i en bestemt niche som historie, arkitektur, kunst eller lokale caféer.
Huspasning
Huspasning går ud på at holde øje med en bolig, mens ejerne er væk. Det kan fx være at vande planter, tømme postkassen eller passe kæledyr. Mange starter med at hjælpe venner eller familie, men du kan også finde opgaver gennem lokale Facebook-grupper eller opslag i dit lokalområde.
Flyttehjælp
Mange vælger at flytte i weekenden, og derfor er der stor efterspørgsel efter hjælp til at bære møbler, pakke flyttekasser eller transportere ting. Hvis du har adgang til en varevogn eller bare er klar på fysisk arbejde, kan flyttehjælp være et godt sidejob i weekenden. Du kan finde opgaver gennem dit netværk, lokale opslag eller platforme som Handyhand.dk.
Mystery shopping
Hvis du elsker shopping, kan det her være lige noget for dig. Som mystery shopper besøger du butikker, restauranter eller andre virksomheder og vurderer kundeservice og oplevelsen som kunde. Efter besøget udfylder du et spørgeskema med feedback. Flere virksomheder bruger mystery shopping til at teste deres kundeservice, og opgaverne formidles ofte gennem specialiserede bureauer.
Rengøringsjobs
Rengøring kan være et fleksibelt ekstra job i weekenden. Du kan fx hjælpe private hjem med regelmæssig rengøring eller samarbejde med udlejere af korttidsboliger som Airbnb, der har brug for rengøring mellem gæster.
Eventplanlægning
Mange arrangementer finder sted i weekenderne. Det gælder fx bryllupper, fødselsdage eller firmaarrangementer. Hvis du er god til at organisere og koordinere, kan eventplanlægning være en interessant sidehustle. Som eventplanlægger arbejder du tæt sammen med både kunder og leverandører. Hvis du har en smule erfaring (selv fra events og arrangementer, du har stået for for familie og venner) kan du opbygge en portefølje og vise dit arbejde til mulige kunder.
Personlig styling og shoppinghjælp
Hvis du har fundet din niche inden for mode og styling, kan personlig styling og shoppinghjælp være et kreativt sidejob i weekenden. Du kan hjælpe kunder med at finde tøj, sammensætte outfits eller give råd til styling online eller fysisk.
Kreative sidejobs
Grafisk design
Hvis du har erfaring med grafisk design og arbejder med værktøjer som Adobe Illustrator eller Canva, kan du tilbyde freelanceopgaver som et sidejob i weekenden. Mange kunder vil gerne se eksempler på dit arbejde, så det er en god idé at samle en portefølje med tidligere projekter eller lave nogle arbejdsprøver. Det kan fx være design af plakater, logoer og annoncer. Dine designfærdigheder kan også bruges, hvis du vil udvikle produkter til fx en dropshipping-forretning.
Fotografering
Fotografering kan være et kreativt weekendjob med flere forskellige muligheder. Hvis du kan lide sociale arrangementer, kan du tilbyde at fotografere bryllupper, fester, sportsbegivenheder eller firmaarrangementer. Hvis du foretrækker en mere fleksibel løsning, kan du også sælge dine billeder på platforme med stockfotos som fx Shutterstock eller Adobe Stock og tjene penge, når andre downloader dine billeder.
DJ
Hvis du har DJ-udstyr og ved, hvordan man mixer musik, kan du tilbyde dine tjenester til fester, bryllupper og events. Mange arrangementer finder sted i weekenden, så det kan være et oplagt ekstra job. Du skal typisk bruge udstyr som pladespillere eller CDJ’er, en mixer, hovedtelefoner og lydanlæg. Det er også en god idé at sætte sig ind i reglerne om musikrettigheder og ophavsret.
Boligstyling
Når en bolig skal sælges, gør mange ejere en ekstra indsats for at præsentere hjemmet flot for potentielle købere. Hvis du har sans for indretning og styling, kan du tilbyde dine tjenester som boligstylist. Du kan fx samarbejde med lokale ejendomsmæglere, som kan sætte dig i kontakt med boligejere, der gerne vil have hjælp til at gøre boligen mere attraktiv før fremvisninger.
Håndlavede produkter
Et andet kreativt weekendjob er at sælge håndlavede produkter. Du kan fx lave strikkede eller hæklede ting, navneskilte til kæledyr, klistermærker eller stearinlys. Produkterne kan sælges via markedspladser online eller gennem din egen webshop.
Skrivning
Mange virksomheder har brug for dygtige skribenter til blogindlæg, artikler og indhold til sociale medier. Hvis du er god til at skrive, kan freelance skrivning være et oplagt ekstra job. Erfaring med SEO og digital markedsføring kan være en fordel.
Skrædderarbejde
Hvis du kan sy og lave tilpasninger, kan du tilbyde skrædderarbejde som et sidejob i weekenden. Kunder kan komme med tøj, der skal lægges op eller tilpasses, og du kan tage betaling pr. opgave. Du kan fx reklamere for dine tjenester gennem lokale renserier, tøjbutikker eller brudekjoleforretninger.
Online sidejobs
- Besvar spørgeskemaer
- Bogføring
- Undervisning i engelsk
- Videresalg
- Styring af sociale medier
- Transskribering
- Privatundervisning
- Lav onlinekurser
- Virtuel assistent
- Webudvikling
Besvar spørgeskemaer
Et meget nemt fritidsjob, som du kan udføre online i weekenden er at deltage i spørgeskemaundersøgelser. Her giver du din mening om produkter, reklamer eller samfundsforhold mod mindre belønninger som gavekort eller point. Indtjeningen er typisk begrænset, men opgaverne kræver ikke særlige færdigheder og kan udføres hjemmefra i din fritid. I Danmark kan man fx deltage i undersøgelser via platforme som YouGov.
Bogføring
Hvis du er god til tal og økonomi, kan du tilbyde bogføring som et online weekendjob. Mange små virksomheder har brug for hjælp til at holde styr på regnskab, bilag og fakturaer, men har ikke behov for en fuldtidsbogholder.
Undervisning i engelsk
Der er fortsat stor efterspørgsel efter engelskundervisning online. Hvis du taler flydende engelsk, kan du undervise elever eller voksne via videomøder hjemmefra. Platforme som fx Preply forbinder undervisere med studerende fra hele verden. På nogle platforme kan en undervisningscertificering som fx TEFL være en fordel, men det er ikke altid et krav.
Videresalg
Hvis du elsker at finde gode tilbud, kan du gøre din hobby til et sidejob i weekenden. Du kan købe billige varer i genbrugsbutikker, på loppemarkeder eller via Facebook Marketplace og DBA og derefter sælge dem videre med fortjeneste. Mange specialiserer sig i bestemte produkter som vintagetøj, møbler eller elektronik.
Håndtering af sociale medier
Mange virksomheder har brug for hjælp til at håndtere deres sociale medier, men har ikke ressourcer til en fuldtidsmedarbejder. Hvis du har erfaring med platforme som Instagram, TikTok eller LinkedIn, kan du tilbyde hjælp med opslag, planlægning og strategi som et ekstra job i weekenden.
Transskribering
Transskribering betyder at omdanne lyd eller video til skrevet tekst. Hvis du skriver hurtigt og er god til at lytte, kan det være et fleksibelt ekstra job. Opgaverne kan fx være interviews, podcasts eller mødeoptagelser. Du kan også bruge AI til at gøre arbejdet hurtigere og mere effektivt.
Privatundervisning
Hvis du har stærke færdigheder inden for fx matematik, sprog, musik eller programmering, kan du tilbyde privatundervisning. Undervisningen kan foregå online eller fysisk, og mange undervisere mødes med elever ugentligt. Platforme som Superprof hjælper med at forbinde undervisere og elever.
Lav onlinekurser
Hvis du er ekspert inden for et bestemt område, kan du lave et onlinekursus og sælge det digitalt. Når kurset først er lavet, kan det skabe en form for passiv indkomst, da mange kan købe det uden at du skal bruge ekstra tid på hver enkelt kunde.
Virtuel assistent
En virtuel assistent hjælper virksomheder med administrative opgaver på afstand. Det kan fx være at planlægge møder, besvare e-mails, lave research eller indtaste data. Arbejdet kræver gode organisatoriske evner og stærke kommunikationsfærdigheder.
Webudvikling
Hvis du kan bygge hjemmesider eller arbejde med kode og programmering, kan webudvikling være et godt online sidejob i weekenden. Mange små virksomheder og organisationer har brug for hjælp til nye hjemmesider eller til at opdatere deres eksisterende løsning. En portefølje med tidligere projekter kan gøre det lettere at finde kunder.
Ofte stillede spørgsmål om sidejob i weekenden
Hvordan balancerer jeg et sidejob i weekenden med mit almindelige job?
Før du starter et sidejob i weekenden, bør du overveje, hvor meget tid og energi du realistisk set har. Der er jobmuligheder, som kun kræver lidt tid som fx at besvare spørgeskemaer online, mens andre som undervisning eller freelanceopgaver kræver mere planlægning og faste arbejdstider.
Der findes også sidejob, der kræver minimal planlægning. Huspasning eller transskribering kan fx være fleksible opgaver, som du kan tilpasse til din egen tidsplan.
Hvordan vælger jeg det rigtige sidejob for mig?
Vælg et sidejob, der passer til dine interesser, dit skema og hvor meget arbejde du ønsker at lægge i det. Servicebaserede jobs kræver ofte mere tid og direkte kontakt med kunder, mens online sidejob som videresalg eller digitale opgaver ofte kan udføres mere fleksibelt.
Hvordan kan jeg tjene ekstra penge i weekenden?
Der findes mange måder at tjene ekstra penge på i weekenden. Nogle vælger deltidsarbejde i restaurationsbranchen, mens andre arbejder med fleksible opgaver som mystery shopping eller udlejning af et ekstra værelse. Det vigtigste er at vælge en mulighed, der passer til dine interesser og din hverdag.
Hvad er de nemmeste weekendjobs?
De nemmeste sidejob er ofte dem, hvor du kan bruge færdigheder, du allerede har. Hvis du fx er god til at kommunikere med mennesker, kan serviceopgaver være oplagte sidejobs. Andre vælger simple online opgaver, som kan udføres hjemmefra i deres fritid.
Hvad skal jeg huske, når jeg starter et sidejob i weekenden?
Før du går i gang, bør du vurdere kravene til opgaven, og hvor meget tid du kan afsætte. Nogle jobs kræver bestemte ressourcer eller udstyr. Fx kræver flyttehjælp ofte at du har adgang til en bil og et kørekort, mens online undervisning typisk kræver en computer og en stabil internetforbindelse.


