Virksomheder står i dag i et tydeligt dilemma: Forbrugerne forventer både høj kvalitet, hurtig levering og et reelt engagement i bæredygtighed.
I de seneste seks år har der været en stigning på 71 % i onlinesøgninger globalt efter "bæredygtige varer", og i det seneste år har 44 % af forbrugerne globalt valgt at handle hos brands med en klar og troværdig bæredygtighedsprofil.
Loyaliteten er markant stærkere hos de kunder, der oplever et ægte engagement. Faktisk kan en tydelig bæredygtig profil øge en kundes lifetime value med helt op til 306 %.
På grund af denne stigning i brandloyalitet reagerer virksomhederne. 35 % af de adspurgte virksomheder måler eller sporer nu aktivt deres emissioner, og 23 % arbejder aktivt på at kompensere for emissioner.
CO2-kompensation er dog kun en del af løsningen. Den reelle udfordring handler også om at fjerne den CO2, der allerede befinder sig i atmosfæren.
Brands, der støtter teknologier til kulstoffjernelse, gør en endnu større forskel i kampen mod klimaforandringer, sender et stærkere signal og bidrager mere direkte til den grønne omstilling – og det er noget, som kunderne belønner.
Netop derfor blev Shopifys Planet-app skabt: Løsningen lader virksomheder, der sælger på Shopify, direkte finansiere og accelerere innovativ teknologi til CO2-fjernelse og samtidig invitere kunderne til at bidrage til den samme indsats.
Introduktion til Shopifys Planet-app
Planet-appen er en ny løsning fra Shopify, der gør det muligt at tilbyde CO2-neutral forsendelse og samtidig vise engagementet tydeligt i webshoppen med ikoner til butiksfacaden. På den måde bliver indsatsen for CO2-fjernelse synlig for kunderne allerede inden køb.
Med Planet-appen kan Shopify-butikker tage aktiv del i den grønne omstilling. Der er to muligheder for CO2-neutral fragt:
- Lad kunderne betale 0,25 USD (ca. 1,75 kr.) før betaling
- Betal selv mellem 0,035 og 0,15 USD pr. ordre (ca. 0,25 til 1,05 kr.)
Uanset hvilken model der vælges, går midlerne ubeskåret til køb af verificerede kreditter fra virksomheder, som Shopify har godkendt. Shopify investerer selv i CO2-fjernelse hos de samme aktører, som leverer løsningerne bag ordningen.
Fælles for virksomhederne er ambitionen om at udvikle nye, skalerbare metoder til at trække CO2 ud af atmosfæren og lagre den sikkert. Deres teknologier har potentiale til at forandre hele brancher og bidrage mærkbart til den globale klimaindsats.
Læs videre og få indblik i nogle af de virksomheder, som modtager støtte gennem Planet-appen, samt de udfordringer, de arbejder på at løse.
Støtte til verdens førende teknologier til CO2-reduktion
CO2-fjernelse findes i flere former. Indsatsen kan styrkes gennem naturens egne systemer eller gennem nye, banebrydende teknologier, og ofte i en kombination af begge dele.
Fælles for løsningerne er ambitionen om at trække CO2 ud af atmosfæren i stor skala og lagre den sikkert i mange år. Bag teknologierne står nogle af verdens mest fremsynede virksomheder, som udvikler metoder med potentiale til at gøre en reel forskel for klimaet.
Her er et udvalg af de aktører, der støttes gennem Planet-appen.
Grassroots Carbon
Grassroots Carbon forbinder virksomheder, der ønsker at investere i CO2-fjernelse, med certificerede jordejere, som arbejder med naturbaseret lagring af CO2 i landbrugsjord. Metoden styrker jordens sundhed og binder samtidig CO2 gennem regenerative dyrkningspraksisser.
Virksomheden støttes gennem Decade-abonnementet.
Running Tide
Running Tide udvikler teknologi, der genopretter og fremskynder naturlige processer i havet og dermed aktiverer en af verdens største naturlige CO2-lagre. Løsningen kombinerer havbiologi og klimavidenskab for at øge havets evne til at binde CO2.
Virksomheden støttes gennem Century- og Millennium-abonnementerne.
Remora
Remora har udviklet en kompakt og mobil teknologi, der opfanger mindst 80 % af en lastbils CO2-udledning direkte fra udstødningsrøret. Den opsamlede CO2 sælges efterfølgende til aktører, der kan lagre den sikkert på lang sigt.
Virksomheden støttes gennem Century- og Millennium-abonnementerne.
Heirloom
Heirloom arbejder med direkte luftindfangning og har videreudviklet den naturlige mineraliseringsproces. Ved hjælp af naturligt forekommende mineraler, som i forvejen fungerer som et af klodens vigtigste CO2-lagre, kan teknologien absorbere CO2 fra luften på dage frem for år.
Virksomheden støttes gennem Century- og Millennium-abonnementerne.
Planetary
Planetary har udviklet en teknologi, der fremskynder havets naturlige evne til at fjerne CO2 fra atmosfæren ved at tilføre sikre, syreneutraliserende stoffer til udvalgte kystområder. Produktionen sker ved hjælp af mineaffald og skaber samtidig grønt brint og batterimetaller, som spiller en vigtig rolle i omstillingen af transportsektoren.
Virksomheden støttes gennem Century- og Millennium-abonnementerne.
Charm
Charm anvender planter til at indfange CO2 og omdanner biomasse til en stabil, kulstofrig væske. Væsken pumpes dybt ned i undergrunden, hvor den lagres permanent og dermed fjerner CO2 fra atmosfæren på lang sigt.
Virksomheden støttes gennem Century- og Millennium-abonnementerne.
Planet-appen og Danmark er et naturligt match
Danmark hører til blandt de lande, hvor klima og ansvarlig forretning fylder mest. Det mærkes tydeligt i forbrugernes forventninger. Danske kunder gennemskuer hurtigt tomme løfter og efterspørger dokumenterbar handling frem for grøn fernis. Her giver Planet-appen Shopify-butikker et konkret og troværdigt værktøj til at omsætte ambitioner til handling direkte i checkout og synligt i webshoppen.
Shopifys Sustainability Fund samarbejder i dag med mere end 50 virksomheder globalt.
Climeworks i Schweiz er en af de førende pionerer inden for direkte luftindfangning, hvor CO2 fjernes direkte fra atmosfæren og lagres permanent i undergrunden. Virksomheden er en central del af Century- og Millennium-abonnementerne i løsningen.
Hvor stor er udfordringen med reducering af CO2?
Målet i Paris-aftalen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C kræver markante handlinger. Verden skal ikke alene reducere udledningerne til netto-nul omkring 2050, men også aktivt fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre den permanent for at undgå de mest alvorlige klimakonsekvenser.
Hvor meget kulstof skal vi fjerne så egentlig fjerne? Forskere vurderer, at op mod 10 gigatons CO2 skal trækkes ud af atmosfæren hvert år frem mod 2050. En gigaton svarer til 1.000.000.000 tons. Denne indsats ligger oven i den globale reduktion af udledninger.
Fremskridt kræver opbakning til iværksættere og virksomheder, der udvikler både naturbaserede løsninger og ny teknologi til at fjerne CO2 fra atmosfæren. Mulighederne findes allerede, men de skal skaleres langt hurtigere for at få reel effekt.
Samtidig fortsætter de globale udledninger. Behovet vokser, mens løsningerne stadig er under udrulning.
Planet-appen giver handlende en konkret mulighed for at bidrage til at accelerere udviklingen og samtidig vise kunderne, at bæredygtighed er en aktiv del af forretningen.
Klar til at hjælpe med at accelerere kulstoffjernelse?
Vær med til at finansiere nogle af verdens mest lovende teknologier, der fjerner CO2 fra atmosfæren. Besøg siden for Planet-appen, og kom i gang.


