Den gennemsnitlige årsløn i Danmark ligger på omkring 51.675 kr. om måneden før skat (inklusiv pension). Men med stigende priser på bolig, mad og energi er der mange, der overvejer, hvordan de kan tjene lidt ekstra ved siden af deres job – og du er langt fra den eneste.
Hvis du, ligesom så mange andre danskere, også overvejer at starte en sidehustle for at få mere økonomisk frihed, er du landet det rigtige sted.
Nedenunder finder du en liste med 17 kreative måder at tjene penge på i 2026 – alt lige fra dyrepasning og print-on-demand til guidede ture, renovering af møbler, salg af vintagetøj og meget mere.
Vil du gerne tjene lidt ekstra, men er usikker på, hvor du skal begynde? Så dyk ned i dropshipping, eller udforsk populære produkter inden for e-handel. Lad derefter Shopify klare resten.
17 kreative måder at tjene penge på
- Sælg dine fotos
- Print-on-demand
- Afhold onlinekurser
- Anbefal dine yndlingsprodukter
- Udlej din ubrugte plads
- Sælg dine tjenester
- Skab nicheprodukter
- Tilbyd guidede turer i din by
- Test hjemmesider og apps
- Sælg din kunst
- Tilbyd hus- og dyrepasning
- Sælg brugt tøj
- Stem klaverer
- Tilbyd børnepasning
- Renover møbler
- Bliv oversætter
- Bliv mystery shopper
Hver kreativ måde at tjene penge på er opdelt efter:
- Indsats: Hvor meget tid og hvilke kompetencer eller hvilken erfaring du har brug for.
- Gearing: Hvor let det er at tjene penge på idéen. Lav gearing betyder typisk, at du bytter din tid direkte for penge. Høj gearing betyder derimod, at din indsats kan skabe større afkast – og i nogle tilfælde endda passiv indkomst.
- Opstartsomkostninger: Det forudgående budget, der er nødvendigt for at lancere idéen.
- Potentiel indtjening: Hvor meget du realistisk vil kunne tjene på din sidehustle.
Sælg dine fotos
Indsats: Middel
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸 (ud af 5 💸)
Potentiel indtjening: I gennemsnit 0,35 USD pr. billede, typisk mellem 0,10 USD til 99,50 USD pr. (royalty-frit) salg, eller op til 500 USD for et foto solgt under en udvidet licens. De nøjagtige udbetalingsbeløb afhænger af platformen – f.eks. udbetaler Shutterstock 15-40 % af billedindtægterne til fotografer.
For at kunne sælge dine fotos med succes skal du henvende dig til en specifik målgruppe. Start med at overveje din fotograferingsstil, og prøv at identificere en niche, hvad end det er landskaber, portrætter, kæledyrsbilleder eller noget andet.
Når du har identificeret en niche, skal du opbygge en følgerskare på platforme som Instagram og Pinterest, hvor visuelt indhold er i fokus. Tag nichespecifikke fotos, brug en gratis fotoredigeringsapp til at polere dem, og sælg dem derefter på sider som Burst by Shopify, Adobe Stock og Shutterstock. Undersøg samtidig, hvilken stil der performer bedst ved hjælp af platformens analyseværktøjer.

Brug dine sociale mediekonti til at fremvise dit betalte indhold, og ret din markedsføring mod bloggere og virksomhedsejere, der altid har brug for stockfotos. Du kan også henvende dig til virksomheder direkte.
Husk, at dine priser bør tage udgangspunkt i følgende tre faktorer: branchens efterspørgsel, konkurrenternes priser og dine forretningsomkostninger.
Hvis du fotograferer mennesker, skal du betale dem, og hvis du fotograferer lokationer, skal du muligvis også søge om tilladelse eller betale et gebyr. Husk også potentielle udgifter til udstyr og software. Tag højde for det hele i din prissætning, så du sikrer, at du tjener mere, end du bruger.
Print-on-demand
Indsats: Lav
Gearing: Høj
Opstartsomkostninger: 💸💸
Potentiel indtjening: Amerikanske kilder viser, at print-on-demand-iværksættere kan tjene alt fra et par hundrede dollars om måneden til 118.000 USD om året.
Det anslås, at det globale print-on-demand-marked vil nå en værdi på 59,4 milliarder USD i 2033, hvor tøj i øjeblikket repræsenterer det største markedssegment.
Print-on-demand er en flere kreative måder at tjene penge på, der lader dig slippe fantasien løs mere end nogen anden dropshippingmodel.
Sådan fungerer det: Du samarbejder med en leverandør om at tilpasse produkter såsom bøger, t-shirts, telefonetuier eller andet merchandise. Du tilføjer dine egne designs til almindelige varer, hvorefter leverandøren står for at printe og levere dem på bestilling. Det betyder, at du ikke behøver have et varelager, og du betaler kun for produkterne, efter de er solgt.
Shopify-apps som Printful, Lulu Direct og Printify løfter besværet med logistik og drift, så du kan fokusere på at designe, brande og markedsføre dine produkter.
Print-on-demand er en tilgængelig forretningsmodel, der kan gennemføres sideløbende med et fuldtidsjob. Sving designerpenslen selv, eller hyr en freelancer til at hjælpe med at designe mønstre eller helt færdige produktdesigns.

Print-on-demand er en fremragende forretningsmodel for kreative sjæle, der ønsker at være involveret i deres produkter, men ikke har tiden til at forpligte sig til produktion. Med denne model er det muligt at udnytte din kreativitet og opbygge et unikt brand med færre logistiske overvejelser, end hvad andre e-handelsmodeller tillader, hvilket gør det til en god legeplads og mulighed for at tjene lidt ekstra på siden.

Afhold onlinekurser
Indsats: Høj
Gearing: Middel
Opstartsomkostninger: 💸💸💸
Potentiel indtjening: Variabel. Folk med engelsk som andetsprog kan forvente at tjene mellem 10 og 40 dollar i timen, mens undervisere inden for specifikke nicher kan tage op til 3.000 dollar pr. kursus (baseret på amerikanske tal).
Blandt kreative måder at tjene penge på, så er det at omdanne din branchespecifikke viden til et onlinekursus en genial mulighed – ligesom skaberne bag Sugarlash PRO Academy tog deres viden om makeup og pakkede den ind i onlinekurser med tilhørende certifikater.

Start med et emne, du kender godt. Hvad kan du tale om i timevis? Hvad beder din familie og venner dig om råd til? Svaret kan skabe fundamentet for en fantastisk kursusidé. Men husk, at den vigtigste del af ethvert onlinekursus er at forstå dit publikum for at få succes.
Nogle nicher er mindre rentable end andre, så undersøg, om der er høj efterspørgsel på din viden, før du opretter det. Generelt set skal du søge målgrupper, der er villige til at betale. Passionerede hobbyfolk eller professionelle, der vil investere i deres håndværk, er gode eksempler.
Planlæg derefter strukturen i dit kursus. Tænk over, hvilke emner du vil gennemgå, og udvikl indhold til hver sektion. Lektionerne kan enten sælges enkeltvis eller samles til et komplet kursusforløb.
Du skal stadig markedsføre kurset, så længe det er tilgængeligt, men når først indholdet er produceret, er den største del af arbejdet allerede gjort. Med andre ord ligger de største omkostninger i starten – både i tid og eventuelle udgifter – mens de løbende omkostninger primært består af markedsføring og mindre opdateringer af indholdet.
Du kan hoste og distribuere dit indhold på platforme som Shopify, Udemy, Teachable, Skillshare eller LinkedIn Learning, som alle giver skabere mulighed for at tjene penge på deres kurser.
Anbefal dine yndlingsprodukter
Indsats: Lav
Gearing: Middel
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: Succesfulde affiliate-marketingfolk kan tjene mellem 457.000-837.00 kr. om året, hvor den gennemsnitlige affiliate-marketingperson tjener 51.720 kr. om måneden (tal omregnet fra amerikanske dollars).
Affiliate-marketingmodellen fungerer ved, at man anbefaler produkter til sit netværk mod en bonus – normalt i form af en procentdel af salgsprisen i kommission eller et gavekort. De fleste virksomheder, herunder Amazon og eBay, har anbefal-en-ven-programmer.
Du kan også vælge at gå skridtet videre og anbefale dine yndlingsprodukter til et større publikum gennem blogging eller opslag på sociale medier. Ecocult promoverer regelmæssigt bæredygtige produkter via affiliatelinks i deres redaktionelle indhold.

Det er relativt nemt at komme i gang med affiliate-marketing, men for at mærke en betydelig indtjening kræver det, at du har en stor onlinefølgerskare. Hvis du vil i gang med affiliate marketing, kan du starte med at undersøge dine yndlingsbrands’ hjemmesider for at se, om de har et anbefal-en-ven- eller affiliateprogram. Hvis du ikke kan finde noget, kan du også kontakte virksomheden for at høre, om de tilbyder det. Bed dine venner om at bruge dit link eller din kode, når de køber fra det brand, for at få en belønning – en ægte win-win-situation.
Udlej din ubrugte plads
Indsats: Lav
Gearing: Middel
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: afhænger af platformen, private aftaler med folk etc.
Hvis du har ekstra plads i dit hjem, på kontoret, i garagen eller en ledig parkeringsplads, kan du muligvis tjene penge på at leje den ud via platforme som Sharepark, Lokalbasen.dk eller lignende tjenester mod et fast månedligt beløb. Det kan være til familie, naboer eller pendlere, der mangler parkering – noget der ofte er en stor udfordring i byer. Det kan især være en god løsning og en af de mest kreative måder at tjene penge på, hvis du selv bruger pladsen om aftenen, men den står tom i dagtimerne.
Undersøg, hvad andre tager for lignende pladser i dit område ved at kigge på sider som Airbnb, Facebook Marketplace eller lokale boliggrupper. Når du har en idé om prisniveauet, kan du sætte en konkurrencedygtig pris. Du kan også kontakte lokale kontorer eller virksomheder i nærheden og høre, om nogle af medarbejderne mangler en fast parkeringsplads.
Sælg dine tjenester
Indsats: Høj
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: Variabel afhængigt af service og erfaring.
“Gig-økonomien” boomer i USA, og den er også godt på vej i Danmark. Flere vælger nemlig at arbejde hjemmefra og tage freelanceopgaver for at tjene lidt ekstra ved siden af deres fuldtidsarbejde.
For at komme i gang bør du først overveje dine interesser og kompetencer. Der findes sandsynligvis en virksomhed, der gerne vil ansætte en som dig på projektbasis i modsætning til på en fuldtidskontrakt.
Du skal muligvis bruge et stykke tid på at oprette en personlig portefølje – dvs. en samling af arbejde, der beviser, at du er god til den tjeneste, du sælger – før du kan kræve højere takster. I starten kan du få erfaring gennem mindre opgaver på platforme som Upwork og Fiverr.
Vær opmærksom på, at nogle freelancere – især dem der ikke ved, hvordan de skal positionere deres tjenester – sætter deres priser meget lavt for at få opgaver, hvilket kan gøre det fristende at følge trop for at forblive konkurrencedygtig. Men det er vigtigt at kende det generelle prisniveau i din branche, så du ikke risikerer at underbyde dig selv. En dansk tekstforfatter kan f.eks. koste mellem 200-1.500 kroner i timen afhængig af erfaring og brancheområde.
Servicebaserede virksomheder har høje marginer og kan være profitable. Ulempen er dog, at de kan være sværere at skalere. Da du i praksis er din egen virksomhed, er din indtjening typisk direkte knyttet til den tid, du bruger på arbejdet – medmindre du senere udvider og begynder at outsource eller bygge et team.
Skab nicheprodukter
Indsats: Høj
Gearing: Høj
Opstartsomkostninger: 💸💸💸
Potentiel indtjening: Variabel, afhængigt af produkttype, slutkunder og markedsforhold.
Hvad mangler der i dit nuværende arbejdsliv? Findes der et produkt, der kunne løse et almindeligt dagligdags problem, som du selv ville ønske, at nogen kom og løste for dig?
Se bare på Dustin Lee, grundlæggeren af RetroSupply. Han bemærkede, at grafiske designere altid ledte efter tilføjelser til deres standardværktøjer, såsom pensler, designelementer, Photoshop-skabeloner og clipart. Så han skabte sin virksomhed med henblik på at sælge netop disse produkter direkte til andre designere.

Cassidy Caulk gjorde noget lignende. Grundlæggeren af Kindred Label identificerede et hul i markedet for foldbart fodtøj af høj kvalitet, der ikke gik på kompromis med stil eller holdbarhed. Hun begav sig ud på en fireårig rejse for at udvikle Catherine Slid – en luksussko, der kombinerer det traditionelle fodtøjs elegance med bekvemmeligheden ved foldbare designs.
For at få succes med din nicheproduktvirksomhed skal du forstå dine kunder og kolleger. Måske skal du lande nogle få freelanceopgaver først, før du kan opdage et hul i markedet, men det er blot en fordel. Forretningsidéer er lettere at få øje på, når du befinder dig midt i processen og oplever problemerne selv.
Tilbyd guidede turer i din by
Indsats: Høj
Gearing: Middel
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: Afhænger af platform og mulige drikkepenge.
En god strategi er at fokusere på nicheture, hvor du bruger din egen viden eller interesse. Det kan for eksempel være ture til mindre kendte historiske steder, cykelture rundt i byen eller madoplevelser med fokus på lokale specialiteter. Du kan også lave temature – fx arkitektur, street art eller dansk design.
Når du har identificeret en niche, bør du tænke over, hvordan folk skal finde dig. Foretag en søgeordsanalyse for at oprette en hjemmeside baseret på de ord, turister bruger, såsom:
- "Gåture i [din by]"
- "Cykelture i [din by]"
- "Guidede ture i [din by]"
Det kan også være en god idé at forberede et kort manuskript eller et faktaark, så du nemt kan fortælle interessante historier om de steder, I besøger undervejs.
For at starte med det samme kan du tilslutte dig en turværtsplatform som Showaround, Get Your Guide og AirBnB Experiences. Her kan du tilbyde guidede ture til besøgende og tjene penge på at vise din by frem – samtidig med at du møder mennesker fra hele verden.
Test hjemmesider og apps
Indsats: Lav
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: 10 dollar eller mere pr. test.
Blandt andre kreative måder at tjene penge på i din fritid kan nævnes testning af apps og hjemmesider. Virksomheder vil gerne have feedback på deres hjemmesider, og du kan blive betalt for at dele dine tanker vedrørende deres webdesign, indhold og brugervenlighed.
Eftersom meget af onlinelivet foregår på mobile enheder, har du brug for en velfungerende telefon eller tablet. Software Testing Help giver tips til, hvordan man finder mobiltestjobs, herunder links til relevante jobportaler.
På samme måde kan du melde dig som frivillig til at deltage i fokusgrupper. Designere, tekstforfattere, produktteams og marketingfolk leder altid efter frisk feedback på deres idéer, kampagner eller brugeroplevelser. Dit input hjælper dem med at skabe bedre produkter og udforme budskaber, og som tak kan du modtage et gavekort, kontantbeløb eller eksklusiv adgang til noget fedt før alle andre.
Der findes flere hjemmesider, hvor almindelige mennesker kan deltage i fokusgrupper og give feedback til virksomheder mod betaling. På platforme som User Interviews, Respondent og TestingTime bliver der ofte slået undersøgelser op, hvor deltagere fra forskellige baggrunde kan tilmelde sig. Som regel skal du først besvare nogle korte screeningsspørgsmål for at se, om du passer til målgruppen, hvorefter du hopper på et opkald eller deltager i en Zoom-session, hvor du deler dine tanker.
Vil du opsøge virksomheder, der aktivt har brug for feedback, kan det være en god idé at følge nye startups og virksomheder, mens de er i deres tidlige fase – når virksomheder er i gang med at teste nye idéer, er de nemlig ofte mere åbne for at få feedback fra potentielle brugere .Du kan f.eks. holde øje med startup-miljøer på sider som Startup Central eller TheHub, hvor nordiske startups ofte annoncerer nye projekter.
Sælg din kunst
Indsats: Høj
Gearing: Høj
Opstartsomkostninger: 💸💸💸
Potentiel indtjening: Fra 0-130.000 kr. om måneden eller mere. Denne kunstner tjener 142.000 kr. om måneden ved at sælge sin kunst online, mens denne tjener 14.800-426.500 kr..
Hvis du er kunstnerisk, kan du nemt tjene penge på din hobby ved at sælge dine kreationer – især når du kombinerer det med print-on-demand-modellen. Brug software til at komme dine illustrationer på produkter som t-shirts og krus, og opret derefter en onlinebutik til dine varer. Du skal bruge tid på det, men du betaler først for varerne, når du har solgt dem.
Er du stadig i gang med at udvikle dit håndværk? Sider som Buy Me a Coffee lader folk donere prisen for en kop kaffe til gengæld for dit unikke arbejde, så du kan tjene penge, samtidig med at du opbygger en følgerskare.
Talentfulde kunstnere kan også tilbyde illlustrationer på bestilling til virksomheder eller forbrugere via sider som Etsy eller Fiverr.
Amber Fossey sælger sine charmerende illustrationer på Instagram under brandnavnet Zeppelinmoon.
Alternativt kan du bruge Shopify til at sælge din kunst direkte til kunder, hvilket giver dig kontrol over din egen prissætning, lagerstyring og kreative output.
Tilbyd hus- og dyrepasning
Indsats: Middel
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: Omkring 100-120 kr. i timen for huspasning. Dyrepassere ligger ofte på en lignende timesats.
Er du vild med kæledyr? Så er det her en af de bedste kreative måder at tjene penge på. Huspasning og dyrepasning er fleksible bijobs, du nemt kan tilpasse din egen kalender. Kig på onlineplatforme som TrustedHousesitters, HouseCarers, MindMyHouse og Rover for at finde et kæledyr eller et hus at passe.
Som huspasser passer du på folks hjem, mens de er væk. Potentielle opgaver kan være at tømme postkassen, vande planter, vedligeholde haven og sikre ejendommens overordnede sikkerhed. Du kan også få til opgave at udføre grundlæggende vedligeholdelse som støvsugning eller at tage skraldet ud.
Som dyrepasser tager du dig af familiens kæledyr. Opgaverne kan blandt andet være at fodre dyr, gå ture med hunden, lege med katten eller sørge for, at kæledyret får den nødvendige opmærksomhed. I nogle tilfælde kan du også blive bedt om at give medicin eller bare være selskab for dyret, så det ikke er alene i længere tid.
Sælg brugt tøj
Indsats: Middel
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸💸
Potentiel indtjening: Variabel.
Kig i dit klædeskab og din kommode. Hvor meget tøj ligger der bare, ubrugt? Hvis dine varer er i god stand, kan du muligvis få penge for dem.
Der er en række hjemmesider og apps, du kan bruge til at sælge dit tøj.
- Vinted: Kendt for at være nem at bruge uden sælgergebyrer. Velegnet til salg af high-street og casual mode.
- Tise: Genial til trends og "genbrugs-fashion", særligt populær blandt det yngre segment.
- Rebag: Specialiserer sig i at købe og sælge ægte luksushåndtasker og tilbehør.
- Sellpy: Du bestiller en pose, fylder den med tøj og indsender den til Sellpy. De tager billeder, prissætter og sælger varen for dig, hvorefter du modtager en procentdel af den endelige salgspris.
- Facebook Marketplace: velegnet til salg af brugte sager til folk i dit lokalområde.
Husk, at nogle af disse apps tager en procentdel af dit salg. De kan også opkræve annoncegebyrer og forsendelsesgebyrer. Hvis du dog har mulighed for at administrere din egen logistik, kan du med fordel overveje at starte en e-handelsbutik i stedet. Butikker som Fashionably Yours opererer både online og i butik.

Stem klaverer
Indsats: Middel
Gearing: Middel
Opstartsomkostninger: 💸💸💸
Potentiel indtjening: typisk fra 800-1.200 kr. pr. stemning
Klaverer er et af de få instrumenter, de fleste musikere ikke kan stemme selv. Det kræver både et trænet øre og det rette specialudstyr at mestre faget. Men har du allerede kompetencerne i orden, er det her nok en af de bedste kreative måder at tjene penge på for dig. Prøv at se, om ikke du kan opbygge en kundebase gennem mund-til-mund-anbefalinger og ved at samarbejde med klaverbutikker, musikskoler og koncertsteder. Hjemmesider som Handyhand kan også forbinde dig med kunder i dit lokalområde, der har brug for klaverstemning.
Tilbyd børnepasning
Indsats: Middel
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: typisk 100-150 kr. i timen afhængigt af alder, erfaring og antal børn.
Hvor det førhen primært var naboens teenager, der passede de mindste, ser vi i dag en tendens til, at forældre søger mere modne passere eller studerende med specifik erfaring. Tillid er nøgleordet, og moderne forældre prioriterer ofte tryghed og pædagogisk indsigt højt.
Så afhængigt af din placering og erfaring er det ikke usædvanligt at opkræve 100-150 kr. i timen. For at gøre dig selv ekstra attraktiv over for forældre, kan det være en stor fordel at have taget kurser i førstehjælp og have en opdateret børneattest klar til fremvisning.
Mund-til-mund-anbefalinger er nyttige, men du kan også finde babysitterjobs på sider som f.eks.Babysits og Minbabysitter.
Renover møbler
Indsats: Høj
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸💸💸
Potentiel indtjening: Indtjeningen varierer meget. En dygtig "upcycler" i Danmark kan tjene mellem 5.000 og 25.000 kr. om måneden alt efter stil og netværk.
Hvert år smides tusindvis af møbler ud i Danmark, selvom mange af dem er lavet af kvalitetsmaterialer som teak eller eg. Det er både en miljømæssig skam og en tabt forretningsmulighed. Hvis du har hænderne skruet rigtigt på, har plads til et lille værksted og kan transportere møbler, er møbelrenovering en fantastisk måde, hvorpå du kan tjene penge hjemmefra.
Der er flere måder at gøre det på. Du kan enten finde high-end-stykker online eller på loppemarkeder og derefter videresælge dem i din egen butik, som Flippers gør, eller købe slidte møbler og pifte dem op til videresalg.

Du skal investere penge på forhånd til at købe og opbevare møbler og til værktøj, forsyninger og et arbejdsområde, hvor du kan ompolstre/renovere de møbler, der trænger til en kærlig hånd. Fordelen er, at du i de fleste områder kan finde billige møbler. Og hvis du er villig til at rengøre dem og give dem et lag maling, kan du sælge dem for flere hundrede kroner.
Bliv oversætter
Indsats: Lav
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: typisk 200-450 kr. i timen for freelanceopgaver (professionelle translatører med speciale kan tjene væsentligt mere).
I en globaliseret verden er evnen til at kommunikere fejlfrit på tværs af sprog en værdifuld ressource. Hvis du er flydende i dansk og mindst ét andet sprog, har du gode muligheder for at tjene penge online. Du kan finde oversættelsesjobs på sider som Upwork og endda Fiverr. Dog kræver mange virksomheder bevis for, at du behersker sproget flydende gennem oversættelsestests og uddannelsescertifikater.
Bliv mystery shopper
Indsats: Lav
Gearing: Lav
Opstartsomkostninger: 💸
Potentiel indtjening: typisk 150-300 kr. pr. opgave. Timelønnen svinger meget afhængigt af, hvor hurtig du er til at skrive din rapport bagefter.
Hvis du allerede nyder at tage på shoppingtur, hvorfor så ikke blive betalt for det? Mystery shoppere rapporterer deres oplevelser i specifikke butikker; de bliver normalt kaldt ind som reaktion på klager eller bekymringer i butikken.
Opgaverne indebærer ofte at tjekke, om kampagner er sat rigtigt op, stille personalet specifikke spørgsmål eller blot dokumentere købsoplevelsen fra start til slut, med fotos af butiksfacaden mm. Selvom det sjældent kan erstatte en fuldtidsløn, er det en populær og kreativ måde at tjene penge på. Kompensationen afhænger af de aktuelle opgaver.
Før du kommer i gang, skal du være opmærksom på mystery shopper-svindel – legitime sider vil aldrig bede dig om at betale noget for at blive mystery shopper. Tjek også det med småt, før du accepterer jobs, da rejseudgifter og lignende muligvis ikke refunderes. Du kan nemt finde mystery shopper-jobs i Danmark på sider som Dive, Servicemind og MysteryShoppingNordic.
Sådan tjener du penge i det virkelige liv og online
Uanset om du sælger din kunst, tilbyder nicheekspertise eller blot lejer noget ud, så husk, at det kræver tålmodighed at opbygge en stabil indkomststrøm
Disse kreative måder at tjene penge på minder måske ikke om noget, du har gjort før, men de kræver alle sammen én ting: at du forstår dine kunders behov og tør tænke i løsninger, der skiller sig ud fra mængden.
Ofte stillede spørgsmål om kreative måder at tjene penge på
Hvilke kreative ting kan jeg gøre for at tjene penge?
Der findes en række kreative indkomststrømme, du kan se udforske. Du kan blandt andet sælge dine egne fotos, starte en print-on-demand-virksomhed, afholde onlinekurser, anbefale dine yndlingsprodukter som affiliatepartner, leje ubrugt plads ud eller tilbyde tjenester som tekstforfatning, grafisk design eller coaching.
Hvordan kan jeg tjene penge på en hurtig og lovlig måde?
For at tjene hurtige og lovlige penge kan du prøve at:
- Blive kurer for Wolt eller Bring
- Sælge tøj online
- Finde jobs på freelanceportaler
- Holde et loppemarked
- Gennemføre betalte brugerundersøgelser
- Teste hjemmesider for virksomheder


