Dropshipping-fulfilment giver e-handelsvirksomheder mulighed for at imødekomme ordrebehov uden de omkostninger og risici, der er forbundet med lageropbevaring.
Men hvad er dropshipping-fulfilment? Og hvordan fungerer det? Læs videre og få svar på, hvordan du kan starte med dropshipping.
Hvad er dropshipping-fulfilment?
Dropshipping-fulfilment refererer til, når en virksomhed ikke opbevarer de produkter, den sælger. I stedet outsourcer dropshipping-virksomheden pakning og forsendelse til en tredjeparts fulfilment-service, som derefter sender ordren til kunden.
Som følge heraf håndterer sælgeren ikke produkterne direkte eller styrer forsyningskæden.
I de fleste tilfælde er der tre aktører i dropshipping-forsyningskæden: producenter, dropshipping-leverandører og detailhandlere.
📚 Læs mere: Gymshark startede med en dropshipping-virksomhed
Producenter
Producenterne er dem, der skaber produktet, og de fleste sælger ikke direkte til detailhandlere eller forbrugere. I stedet sælger de i store partier (bulk) til leverandører.
Den billigste måde at anskaffe produkter til videresalg på er ved at købe direkte fra producenten, men de fleste har krav til, at du lægger en minimumsordre. Du skal også opbevare og derefter videresende produkterne, når du sælger dem til kunderne. Af disse grunde er det ofte lettere at samarbejde med en dropshipping-leverandør.
Dropshipping-leverandører
En dropshipping-leverandør kan være:
- En producent
- En distributør
- Et brand, der har fået produktet lavet af en producent
Det unikke ved dropship-leverandøren er, at de ejer varerne, opbevarer lageret og sender produktet til kunden.
Detailhandlere
En detailhandler er enhver, der sælger produkter direkte til forbrugerne. Hvis du driver en virksomhed, der opfylder ordrer via en dropshipping-leverandør, er du detailhandler.
5 fordele ved dropshipping-fulfilment
Dropshipping-fulfilment giver dig mulighed for at tilbyde forskellige produkter i din butik, uden du er ansvarlig for at administrere forsyningskæden. Efter at have indgået partnerskab med en dropshipping-leverandør, kan du hurtigt importere produktlister fra deres katalog til din butik uden omkostninger.
Her er fem fordele ved at bruge dropshipping-fulfilment i din butik:
1. Lav kapitalbehov
Du behøver ikke at indkøbe produkter på forhånd, når du bruger dropshipping-fulfilment. På denne måde kan du omkostningseffektivt starte en e-handelsbutik eller udvide dit produktsortiment uden at skulle investere tusindvis af kroner i et varelager på forhånd.
2. Let at starte
Du slipper også for at håndtere fysiske produkter. Dropshipping-leverandører har deres egne opfyldelsescentre, hvor de pakker og sender dine kunders ordrer. Afhængigt af hvordan du vælger at håndtere returneringer, skal du ikke bekymre dig om lagerstyring eller lagerbeholdninger. Alt, hvad du behøver, er en bærbar computer for at komme i gang.
3. Lav faste omkostninger
Eftersom du ikke skal investere mange penge på forhånd, vil du have lave faste omkostninger. Mange dropshipping-butikker starter som en hjemmebaseret virksomhed, der udvikler sig til noget større.
4. Mere skalerbar
Hvis du er en traditionel detailhandler, skal du hver gang du modtager en ordre, registrere, opfylde, pakke og sende ordren manuelt. Det er meget arbejde for et lille team. Men med dropshipping-fulfilment gør leverandørerne alt dette for dig – så du kan sælge så meget, du vil, på enhver markedsplads eller via enhver kanal, du ønsker, uden at miste overblikket.
5. Stort udvalg af produkter at sælge
Som dropshipping-detailhandler er du ikke begrænset i valget af de varer, du kan sælge. Hvis din leverandør har et nyt produkt på lager i deres opfyldelsescenter, kan du sætte det til salg i din egen butik uden ekstra omkostninger.
Almindelige udfordringer ved dropshipping
Som med enhver opfyldelsesmetode står virksomheder, der bruger dropshipping, over for en række fordele og ulemper. Nogle har svært ved at finde gode dropshipping-leverandører, mens andre har problemer med at tiltrække trafik til butikken.
Her er de mest almindelige udfordringer for dropshipping-forretninger:
Lav fortjenstmargin
Lave fortjenstmarginer er en stor udfordring for mange dropshippere, der opererer inden for konkurrenceprægede dropshipping-nicher. Da det er let at starte, kan konkurrenter sælge varer til lave priser for at øge omsætningen gennem salgsvolumen frem for at fokusere på kvalitet. De har råd til at operere med små marginer, da de ikke har investeret meget for at starte deres dropshipping-virksomhed.
Leverandørudfordringer
Selv de bedste dropshipping-leverandører vil lave fejl i opfyldelsen af kundernes ordrer – fejl, som du skal tage ansvar for og undskylde for. En lavkvalitets opfyldelsespartner kan skabe kaos med manglende varer, forkert håndterede forsendelser og dårlig emballage. Hvis du arbejder med flere opfyldelsescentre, som mange dropshippere gør, bliver dropshipping-fulfilment mere udfordrende.
Det er vigtigt at finde pålidelige dropshippere til at opfylde dine ordrer. Undersøg dine muligheder. Tjek anmeldelser på leverandørwebsteder som DSers. Nogle af de vigtigste ting, du skal kigge efter, når du vælger en god leverandør, inkluderer:
- Retfærdige gebyrer
- Lave minimumsordrer
- Hurtig, pålidelig forsendelse
- Ekspertviden
- Kundesupport
- Evne til at omstille sig
Hvis du kan finde en leverandør, der opfylder ovenstående kriterier, vil du højst sandsynligt få bedre oplevelser med dropshipping-fulfilment.
Dårlig unboxing-oplevelse
For online virksomheder er forsendelse og opfyldelse det mest direkte kontaktpunkt, der skaber en forbindelse til slutkunden. Da kunderne ikke kan røre ved eller føle produkterne inden køb, er unboxing-oplevelsen din unikke mulighed for at skabe en mindeværdig oplevelse og differentiere dig fra konkurrenterne. Dette er også en almindelig udfordring for mange dropshippere.
Forsendelsesproblemer
Lange forsendelsestider og forsinkede leveringer er almindelige inden for dropshipping-fulfilment. Afhængigt af hvilket land, du sender til, kan forsendelsestider være op til 60 dage.
Ved at sende fra dit hjemland kan du reducere forsendelsesomkostninger og lette forsendelsesprocessen. Nogle dropshippere vælger også at mindske forsendelsesproblemer ved at købe produkter engros og derefter ansætte et opfyldelsescenter i det land, de sender til. Dette gør det muligt for dem at levere ordrer i løbet af få dage i stedet for måneder.
Dropshipping-fulfilment i praksis
Lad os forestille os, at vi driver en online butik kaldet Phone Outlet, der sælger telefontilbehør. Phone Outlet dropshipper alle sine produkter fra en opfyldelsesleverandør kaldet Wholesale Accessories.
Nedenfor har vi skitseret, hvordan Phone Outlet ville modtage en dropshipping-ordre og behandle den med Wholesale Accessories.
Kunden afgiver en ordre hos Phone Outlet
Hr. Hansen har brug for et cover til sin nye smartphone og afgiver en ordre via Phone Outlets online butik. Når ordren er godkendt, sker der følgende:
- Phone Outlet underrettes om den nye ordre gennem deres e-handelssoftware. Afhængigt af softwaren vil Hr. Hansen også modtage en ordrebekræftelse pr. e-mail.
- Hr. Hansens betaling bliver registreret under betalingsprocessen og vil automatisk blive indsat på Phone Outlets bankkonto.
Phone Outlet afgiver ordren hos sin leverandør
Dette trin er ret simpelt: Phone Outlet videresender ordren til en salgsrepræsentant hos Wholesale Accessories. Wholesale Accessories har Phone Outlets kreditkortoplysninger og vil opkræve det for engrosprisen på varerne, inklusive eventuelle forsendelses- eller behandlingsgebyrer.
Mange dropshipping-leverandørapps understøtter automatisk ordrevideresendelse eller tillader detailhandlere at sende ordrer i batch.
Wholesale Accessories sender ordren
Forudsat at varen er på lager, og de kan opkræve Phone Outlets kort, vil Wholesale Accessories pakke ordren og sende den direkte til kunden. Selvom forsendelsen kommer fra Wholesale Accessories, vil Phone Outlets navn og adresse fremgå af returadressen, og deres logo vil fremgå af fakturaen og følgesedlen.
Når forsendelsen er gennemført, vil Wholesale Accessories sende en faktura og et trackingnummer til Phone Outlet.
Behandlingstiden for dropshipping-ordrer er ofte hurtigere, end du tror. Mange kvalitetsleverandører er i stand til at få en ordre sendt ud inden for få timer, hvilket gør det muligt for virksomheder at annoncere forsendelse samme dag, selv når de bruger en dropshipping-leverandør.
Phone Outlet underretter kunden om forsendelsen
Når trackingnummeret er modtaget, vil Phone Outlet sende trackingoplysningerne til kunden, sandsynligvis ved hjælp af en e-mailgrænseflade, der er indbygget i onlinebutikken. Med ordren sendt, betalingen indsamlet og kunden underrettet, er fulfilment-processen afsluttet.
Phone Outlets fortjeneste (eller tab) er forskellen mellem, hvad de opkrævede Hr. Hansen, og hvad de betalte Wholesale Accessories.
Håndtering af returneringer som dropshipper
Returneringer er mere komplekse, hvis en dropshipping-leverandør er involveret. Hver leverandør vil have forskellige politikker for returneringer. Nogle tillader slet ikke returneringer, mens andre opkræver et højt gebyr for genopfyldning. Du skal muligvis betale porto for at returnere defekte varer. Det varierer. Uanset hvad, vil kunden henvende sig til dig for returneringer. Og du skal sikre dig, at det er nemt for dem.
Hvis vi lige ser bort fra fulfilment-tjenester en stund, så ser returneringsprocessen for dropshippere ud således:
- Kunden anmoder om en returnering.
- Du anmoder om et RMA-nummer (return merchandise authorization) fra leverandøren.
- Kunden sender varerne tilbage til din leverandør og angiver RMA-nummeret på adressen.
- Leverandøren refunderer din konto for engrosprisen på varerne.
- Du refunderer kunden for den fulde pris på varerne.
Der er ingen rigtig eller forkert måde at behandle returneringer på som dropshipper. Nogle e-handelsvirksomheder tilbyder endda "returneringsfrie refusioner" eller en fuld refundering, der gives til kunden, uden de behøver at returnere varerne.
Skriv en returpolitik, og placer den på din hjemmeside, så kunderne kan se den. Det hjælper med at opbygge tillid hos kunderne og opfordre dem til køb. Hvis du er i tvivl, hvordan du skriver en, kan du bruge Shopifys gratis Refund Policy Generator til hurtigt og nemt at oprette en.
Fulfilment-virksomheder er uvurderlige
Selvom dropshipping-fulfilmentvirksomheder spiller en vigtig rolle i forsyningskæden, går de ofte ubemærket hen og er usynlige for slutkunden.
Hvis Hr. Hansen f.eks. modtager det forkerte cover, ville han kontakte Phone Outlet, som derefter ville koordinere bag kulisserne med Wholesale Accessories' fulfilment-service for at få sendt den rigtige vare.
Med dropshipping-fulfilment er det forskellige fulfilment-tjenester, der står for selve processen med at opbevare produkter og afsende ordrer fra start til slut. Takket være tredjeparts-fulfilment behøver du ikke længere at bekymre dig om din lagerstyring og kan koncentrere dig om de ting, der hjælper med at vækste din online virksomhed: markedsføring, webudvikling, og kundeoplevelse.
Ofte stillede spørgsmål om dropshipping-fulfilment
Hvad er forskellen mellem en dropshipping-ordre og en almindelig ordre?
Forskellen mellem dropshipping og den traditionelle detailhandelsmodel er, at sælgerne ikke har et lager. Når en kunde køber en vare, opfylder en tredjepart, f.eks. en grossist eller producent, ordren.
Hvad er fordelene ved dropshipping-fulfilment?
- Lav risiko
- Lav kapitalbehov
- Lave faste omkostninger
- Let at starte
- Stort udvalg af produkter at sælge
Hvordan behandler jeg en dropshipping-ordre?
- Din kunde afgiver en ordre i din online butik.
- Din butik sender automatisk ordren videre til en dropshipping-leverandør.
- Din dropshipping-leverandør forbereder kundens ordre.
- Dropshipping-leverandøren sender ordren til din kunde.


